Under borgerkrigen i Jugoslavien 1992-95 opstod solidaritetsbevægelsen International Workers Aid for Bosnia. Formålet var at støtte kampen for et multietnisk Bosnien – mod den nationalistiske opsplitning af landet. Man fragtede mad og anden nødhjælp fra ti europæiske lande til den røde industriby Tuzla, hvor minearbejdernes fagforening fordelte de varer, man kom med. I programmet fortæller Ulrik Kohl om sine erfaringer fra kampagnen og de resultater, den fik og stadig har. I 2021 udgav belgieren Nicolas Moll bogen “Solidarity is more than a slogan”, som detaljeret beskriver den internationale kampagne. Han besøgte København i forbindelse med udgivelsen af bogen, og vi hører uddrag af hans præsentation. Ved samme lejlighed fortalte MF Søren Søndergaard om opstarten på den danske afdeling af kampagnen, som fik navnet Konvoj til Bosnien.
Sidst i programmet kommer en lille historie om en fodboldkamp spillet i København i 1937 mellem et udvalgt dansk arbejderhold og det baskiske landshold. Baskerne var på en verdensturne for at støtte kampen mod Franco i den spanske borgerkrig.
Skriv et svar